Helpcenter - Ilse Jacobsen logo
Helpcenter - Ilse Jacobsen logo

Alle artikler

Historien om Ilse JacobsenOpdateret a year ago

Om Ilse

Ilse Jacobsen, iværksætter, kreativ direktør og designer, grundlagde i 1993 med udgangspunkt i en lille butik i det centrale Hornbæk, virksomheden ILSE JACOBSEN HORNBÆK.

Siden da, er virksomheden vokset hurtigt i både ind- og udland, bl.a. gennem konceptbutikker i Danmark, Norge, Sverige, Island og England. Flere af verdens førende stormagasiner har inkluderet ILSE JACOBSEN HORNBÆK i deres sortiment, der eksporteres nu til knap 30 lande, og der kommer stadig flere til.

Væksten er baseret på en stærk produktportefølje kendetegnet ved ikoniske gummistøvler, regntøj, kjoler, sko, accessoires samt en eksklusiv beauty serie. Seneste tilføjelse til sortimentet er serien Vov & Vuf rettet mod ”menneskets bedste ven”, som Ilse har lavet i samarbejde med hendes datter Natascha.

Virksomhedens DNA og produkter er baseret på Ilses opvækst og liv i hendes elskede Hornbæk, beliggende i det nordlige Sjælland knap en times kørsel fra København. Hornbæk er med sin afslappede atmosfære i naturskønne omgivelser tæt på skov, vand og strand, populær blandt de mange tusinde turister, som besøger byen i sommermånederne.

Inspireret af den naturlige og rå skønhed samt helt specielle lysindfald i Hornbæk som følger årstiderne, har Ilse Jacobsen over årene udvidet sit livsstilsfirma ILSE JACOBSEN HORNBÆK som omfatter:


Stifter og ejer

> ILSE JACOBSEN HORNBÆK - Etableret 1993

> BLOMSTEN by ILSE JACOBSEN - Etableret 2009

> KURBADET by ILSE JACOBSEN - Etableret 2013

> ILSE by ILSE JACOBSEN - Etableret 2013

> VOV & VUF - Etableret 2020

 

Foredrag

Ilse Jacobsen var en efterspurgt foredragsholder både i Danmark, Norge og Sverige, hvor hun med stor entusiasme, humor og glimt i øjet fortalte om sit livsstilsunivers og rejsen frem til hvor firmaet er idag.

Ilse talte om sin lidenskab for iværksætteri, hvordan hendes hverdag var påvirket af gigt, og om ordene "hvor der er en vilje, er der en vej" - som var blevet hendes mantra.

Hjalp denne artikel?
Ja
Nej